Prøveballon i Hedehusene

DSC_0077

Foto: Farokh Berenjgani

Fredag den 17. juli blev der sendt en prøveballon til vejrs i Hedehusene. Det var ikke den klassiske politiske prøveballon som der er sæson for her i agurketiden, men en helt rigtig helium ballon der for en tid svævede over stationen i Hedehusene.

Det var kunstneren Christian Nold, der testede hvordan en væsentlig del af projektet ”Sensing the future of Hedehusene” – eller på dansk ”Sans for Hedehusene” ville fungere. Prøveballonen var kun 2 meter i diameter, hvor den rigtige ballon vil være dobbelt så stor og blive belyst så den kan skifte farve.

Meningen er at invitere folk til at deltage i at sanse, opleve og diskutere Hedehusene som det er nu såvel som byens fremtid. Kunstneren Christian Nold foreslår at man i løbet af august måned installerer et system af sensorer i Hedehusene, som måler støj og luftforurening. Udover dette vil der være en række digitale “stemmeurner,” der gør det muligt for folk at udtrykke deres oplevelse af Hedehusene.

De samlede målinger og afstemning vil blive samlet og vist “live” på den store helium ballon – som man kender for meteorologiske balloner – ved Hedehusene station. Stationen bliver i august indrettet som mødested, hvor man kan se nærmere på måleresultaterne, få mere at vide og diskutere projektet.

Sideløbende med sensorerne og den store ballon, vil der i stationsbygningen blive oprettet et værksted, hvor der skal fremstilles 300 balloner hver indeholdende en lille sensor. Disse små balloner vil forhåbentligt sætte deres præg på Hedehusene i de 14 dage projektet afvikles.

Timeline

Have your say

:

:

Powered by WP Hashcash